Fra klipperne i Sydfrankrig
Haveløvemund stammer fra Sydfrankrig, de østlige Pyrenæer, det nordøstlige Spanien og De Baleariske Øer, hvor den vokser i klipperevner og på mure. Slægten Antirrhinum har omkring 36 arter, og de fleste findes i det vestlige Middelhavsområde. Tidligere regnede man løvemund til maskeblomstfamilien; nu om dage placeres den i vejbredfamilien (Plantaginaceae).
Blomsterne sidder i et tæt aks i toppen af en lige stængel og bliver 3,5 til 4,5 centimeter lange. Vilde planter blomstrer rosa til lilla med en gul plet på læben. I haverne ses også hvid, gul, orange, rød og tofarvede former. Blomstringen varer fra juni til september.
En blomst med lås
Klemmer du blidt på siderne af blomsten, åbner munden sig. Den lukkede læbe fungerer som en lås: kun en humlebi er tung og stærk nok til at skubbe den op og nå nektaren. Små insekter bliver holdt ude.
Der findes lave, mellemhøje og høje sorter. De lave passer i altankasser og forkanten af et bed, mens de høje, der bliver omkring en meter, er forædlet som snitblomster. Strengt taget er løvemund en kortlivet staude, men i Danmark dyrkes den næsten altid som etårig, fordi den sjældent overlever vinteren.
Fra frø blomstrer den efter tre til fire måneder.
Forsøgsplante for videnskaben
Løvemund er en vigtig modelplante i plantegenetikken. I netop denne art blev DEFICIENS-genet opdaget, et såkaldt MADS-box-gen, der er med til at styre, hvordan en blomst udvikler sig. Nogle gange dannes én stor, symmetrisk blomst øverst på akset; sådanne peloria-former sælges endda som særskilte sorter.
Sikker i hjemmet
Hunde, katte og heste tager ikke skade af løvemund ifølge ASPCA. Vælg til vasen stilke, hvor de nederste blomster er åbne og de øverste stadig i knop; så holder de syv til 10 dage.