Skovranke og haveklematis
Slægten Clematis, på dansk skovranke, tæller omkring 120 arter og hybrider fordelt over de tempererede egne af Europa, Asien, Nordamerika og Nordafrika. Almindelig skovranke (Clematis vitalba) er den vilde europæiske art med små, hvidlige blomster og fjerformede frøhaler, der hænger som grå totter langt ind i vinteren.
De storblomstrede klematis på planteskolen er andre arter og deres krydsninger.
Klematis klatrer ved at sno bladstilkene om en støtte. Den kan altså ikke selv gribe fat i en glat mur, men skal have net, tråd, espalier eller en busk at hage sig fast i.
Beskæring efter gruppe
Hvornår du skal beskære, afhænger af, hvornår planten blomstrer. Etiketten oplyser ofte gruppen.
- Gruppe 1: tidligt blomstrende arter, der blomstrer på sidste års skud. De behøver ingen fast beskæring, kun fjernelse af visne blomster og for lange ranker efter blomstringen.
- Gruppe 2: storblomstrede hybrider, der blomstrer i forsommeren og ofte igen senere. Klip let tilbage til en kraftig knop i februar.
- Gruppe 3: senblomstrende sorter som 'Jackmanii' og 'Perle d'Azur', der blomstrer på nye skud. Skær dem hvert år i februar ned til det nederste par kraftige knopper.
Kender du ikke gruppen, giver RHS en enkel huskeregel: blomstrer den før juni, lader du den være; blomstrer den fra slutningen af juni, beskærer du i februar.
Top i sol, fod i skygge
De fleste klematis blomstrer bedst i sol eller halvskygge, men rødderne vil have kølig og fugtig jord. Dæk foden med sten, et lag kompost eller lave stauder, og vand unge planter grundigt i tørre perioder. Storblomstrede hybrider plantes 5-7 cm dybere, end de stod i potten. Så kan de skyde igen fra jorden, hvis de rammes af klematisvisnesyge.
Pas på saften
Klematis indeholder protoanemonin, der irriterer hud og slimhinder. ASPCA opfører klematis som giftig for hunde, katte og heste, med savlen, opkast og diarré som symptomer. Brug handsker, når du beskærer, og ring til Giftlinjen på 82 12 12 12, hvis et barn har spist af planten.